Det er på tide, at vi kommer videre.
Næste kapitel hedder Emotionally Intelligent Happiness. Denne form for emotionel intelligent lykke defineres således: “having the ability to experience emotions in service of living vitally, meaningfully, socially, and successfully.”
Pointen er, at positive emotioner løfter os op i en form for lykke-zone, hvorefter vi daler lige så stille ned igen på grund af negative emotioner. Det betyder, at emotioner fortæller os noget, fx hvad der er godt eller skidt for os. Op og nedture. Ligesom emotioner kan motivere os. Rent metaforisk er det trods alt bedre, at rejse sig op fra sengen end at lægge sig ned med feber. Så, kan vi bare lære at kontrollere vores emotioner, dvs. anvende de negative og positive emotioner konstruktivt, kan vi udvide lykke-zonen.
Denne artikel er ok, men en smule luftig i sin metaforik. Nogle gange regner det, andre gange skinner solen. Ja.
Næste artikel er igen en lidt blød mellemvare, selvom dens emne er ret så interessant. Den handler om religiøst engagement og velvære. Er der en sammenhæng? Spørgsmålet er ikke helt nemt at besvare, da det også handler om, hvordan man kan læse statiske materiale, fx er ikke-religiøse nationer typisk mere lykkelige (fx Danmark). Ligesom at meget religiøse steder sjældent er helt så fredelige og sunde, som man måske ville forvente. Der er dog flere paradokser, fx mellem steder og personer. På tværs af stater i USA vil et religiøst engagement forudsige et kortere liv, men set på person-niveau vil et religiøst engagement forudsige et længere liv, etc. Konklusionen på det hele er, at religiøse i USA scorer sig selv højere end gennemsnittet mht. lykke. Om det så skyldes det sociale netværk, selvkontrol, frivilligt arbejde, taknemmelighed m.fl. er uvist. Artiklen rummer lidt for mange løse tanker, som dog kan udgøre et inspirationsoplæg for fremtidig forskning. Men ellers er artiklen lidt, som at træde ind i en kold og tom kirke i ens søgens efter åndelige varme. Så hellere værtshuset på hjørnet.
Heldigvis løfter næste kapitel stemningen, selvom det handler om angst, humørsvingninger, depressioner m.v. Artiklen giver ikke er klart billede, men et fint overblik over, hvad man ved og ikke ved mht. hvordan folk oplever positive omgivelser og emotioner, fx smil og grin, når de fortæller om noget slemt. Eksempelvis kan smil og grin hjælpe, når man taler om dødsfald sålænge, der dog ikke er børn involveret. Artiklen understreger ligeledes, at der er forskel på mennesker mht. håndtering af traumatiske oplevelser. For nogle er en traumatisk oplevelse, noget som bringer perspektiv og nuance til livet, som kan få en til at gro, etc. For de fleste er der dog en grænse for, hvor meget vores viljestyrke og selvkontrol kan yde modstand mht. at overkomme sådanne hændelser.
Et interessant eksempel, som artiklen nævner, er krigsveteraner der lider af post-traumatisk stress. De besidder fx færre karakterstyrker såsom håb, optimisme og taknemmelig end andre krigsveteraner, som ikke er traumatiseret. Tilsvarende besidder de mindre engagement, de er mindre selvmotiveret, de er mere følelseskolde, etc. Hvad der er interessant i denne sammenhæng er, at mange traumatiserede krigsveteraner bruger flere ressourcer på at undgå ubehaglige følelser. De bruger deres viljestyrke negativt. En sådan form for negativ organisering hæmmer desværre en persons udviklingsmuligheder og fremtidige velvære. Man kan med andre ord overbeskytte sig selv til det rene ingenting.
Status: 120 pages down, 850 pages to go.
Der er ingen der siger, at man partout bliver lykkelig af at læse om lykke, måske lidt klogere (afhængigt af, hvem der skriver). Men mere generelt, tror jeg, at man bliver lidt mere lykkelig af at læse. Et æble om dagen er fint, men en roman om ugen er bedre.
FINN JANNING 