Psykologiske tilgange til lykke hedder første sektion. Jeg har læst nogle af artiklerne.
Ambition er klar i den vignette, som indleder sektionen: et skifte i fokus fra økonomisk vækst til psykologisk vækst og velvære. Det lyder opmuntrende.
Kapitel tre viser, at positive emotioner perspektiverer ens tanker såvel som en handlerepertoire, hvilket kan lede til opbyggelsen af varige personlige ressourcer. Pointen er, at flere af livets smukkeste øjeblikke er fuld af positive emotioner: leg med vores børn, se Barcelona spille på Camp Nou, se Picassos Guernica, læse Bolaño, etc. Ok, men udover disse kortvarige glæder, er det spørgsmålet (blandt psykologer), hvorvidt positive emotioner medfører noget på længere sigt. Mere og mere forskning tyder på, at positive emotioner er en af nøgleingredienser i vejen mod et mere tilfredst og rigt liv. Derudover er positive emotioner en god buffer, når livet er mindre rosen rødt. Positive emotioner kan ligeledes hjælpe den enkelte med at regulere sig selv, fx fremme viljekraft. Ja, positive emotioner kan sågar fremme ens opmærksomhed.
Kapitel fire beskriver Endowment-Contrast modellen (E-C), der forsøger at måle velvære. Denne model virker lidt outdated, men den har bl.a. vist at det ”rationelle menneske” – blandt komikere kaldet ”economic man” – ikke har meget at byde på i forbindelse med velvære. E-C viser, at den måde som folk tænker på deres liv på, kan ændre deres præferencer i forskellige situationer. Eksempelvis, hvordan man ser på ens erfaringer påvirker ens velvære. Franske kvinder rapporterer, at de bruger mere tid på noget fornøjeligt end amerikanske kvinder, men ikke desto mindre rapporterer de franske kvinder et lavere niveau af generel tilfredshed. Eksemplet viser en forskel mellem endowment-contrast. Det handler om, hvorvidt en optimal oplevelse i dag, vil gøre det vanskeligere at opnår fremtidige optimale oplevelser. Spørgsmålet er om denne oplevelse vil blive ved med at give noget (endowment), eller om den vil udgøre en uopnåelig kontrast til alle fremtidige oplevelser (contrast). Igen peger svarene i flere retninger. Og det betyder, at det er svært at udtale sig om, hvorvidt det er bedre at bo i Brøndby end i Holte, da svarere hurtigt kan ændre sig alt efter om noget vurderes givende eller som en skærende kontrast. Et eller andet sted, virker det dog lige patetisk, når en person lever i fortiden, hvad enten denne så ses som noget fantastisk eller tragisk.
Kapitel fem er bedre. Det er en historisk gennemgang af begrebet flow – optimal erfaring. Psykologen Csikszentmihalyi omtalte det første gang i 1975, og i dag er det vel et ret velkendt begreb. Flow opstår, når ens liv er udfordrende nok til at skærpe ens evner, koncentration og engagement. Flow opstår, når der er balance mellem udfordringer og evner – en intrinsic motivation er på spil. (Den opmærksomme læser vil fra et tidligere indlæg vide, at intrinsic (indre) motivation er, når noget gøres, fordi det er interessant og vækker glæde.)
Csikszentmihalyi har beskrevet ni dimensioner , der kendetegner flow:
- Klare mål
- Umiddelbar feedback
- Udfordringer matcher evner
- Handling og opmærksomhed smelter sammen
- Koncentration omkring opgaven
- Oplevet kontrol af situationen
- Tab af selvbevidsthed
- Forandret fornemmelse af tid
- Intrinsic motivation
Artiklen beskriver, hvordan man kan måle flow, hvilke udfordringer der har været med at oversætte ordet ”challenge”, så det ikke kun forbindes med sport, men også læsningen af James Joyce. Artiklen beskriver også begrebets historiske placering, fx dets relation til Lazarus’ ideer om stress, som noget der opstår, når den enkelte ikke kan håndtere krav og trusler, der truer vedkommendes velvære. Dette var i 60’erne! Maslows tanker om selvaktualisering. Deci nævnes også mht. intrinsic motivation og selvdirektion eller selvledelse (SDT – Self-Determination Theory).
Så hvad er flow? En psykisk begivenhed, der opstår gennem en integration af motivation, emotioner og en løbende kognitiv evaluering. Flow er også en kropslig erfaring, som sker i samspil med ens omgivelser. Flow kræver en aktiv krop. Det er muligt at opleve flow svedende på lagnet, men ikke foran skærmen. Den pointe, som Csikszentmihalyi nævner, er, at velvære eller et lykkeligt liv fremmes, når vedkommende har et klart formål, nemlig at gro i kraft af et sundt samspil mellem udfordringer og evner. Det er altså selve glæden, som er i spil, og ikke drømmen om at blive rig (som ret beset aldrig er en drøm).
Flere kapitler venter.
FINN JANNING 