Kunsten at bokse med hjertet

Samme uge som min far døde, meldte jeg mig ind i et af dens slags centre, hvor du lærer at slå andre folk til tælling. Der er mange måde at bearbejde sorgen på. Jeg kunne vælge mellem følgende metoder: boksning, Kick Boxing, MMA, Muay Thai, Krav Maga. Min plan var at begynde med MMA, men da jeg dukkede op for at melde mig ind, havde de kun boksning på programmet. Så jeg ændrede min plan.

Det vidste sig at være heldigt. Jeg genfandt min livsrytme gennem boksningen.

Min far havde problemer med hjertet. I samme uge, som jeg meldte mig ind i boksecentret, havde jeg erfaret, at jeg skulle have en hjerteoperation på grund af samme defekt: Mitralklapsutæthed.

Læse resten af kronikken her eller i Politiken her

Foredrag

Jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på Københavns universitet. Jeg accepterede.

Fordraget har jeg givet det titlen “Opmærksomhedens filosofi – en dialog mellem frihed og kærlighed.”

Det finder sted tirsdag den 27. september fra klokken 16-17.30 (se mere nedenfor). Alle er velkomne og det er gratis.

Oplægget er følgende:

”Jeg tror på lidelsens værdi, så længe den enkelte gør sig enhver (legitim) anstrengelse for at slippe af med den.” – Simone Weil.

Der er især to filosoffer, der har beskæftiget sig indgående med begrebet opmærksomhed, som også kan have stor betydning i coaching og andre dialogformer. Den ene er den franske Simone Weil, den anden den engelske Iris Murdoch. Fælles for begge gælder, at de forstår opmærksomhed som en handling, der tilsidesætter vores ego. Opmærksomhed er forbundet med evnen til at tilegne sig eller indoptage livets dybder. Iris Murdoch siger meget passende, at: ”Opmærksomhed belønnes med en erkendelse af virkeligheden.”

I foredraget vil Finn Janning vise, hvordan eksistentielle lidelser er forbundet med at leve uopmærksomt. Eksistentielle lidelser bunder i en manglende frihed, som umuliggør kærligheden. Opmærksomhed er med andre ord forudsætningen for at blive fri, og friheden er kærlighedens element.

Finn vil med eksempler fra sportens verden vise, hvordan en opmærksom og problematiserende tilgang til livet kan fremme bæredygtige beslutninger, der er frigørende. Opmærksomhedens filosofi er en eksistentiel praksis, hvor det drejer sig om at involvere sig i den løbende dialog mellem frihed og kærlighed, hvorved menneskets evne til at elske og leve frit perspektiveres og nuanceres. 

Når denne dialog lykkes, vækkes en umiddelbar livslyst og glæde.

Forelæsningen finder sted i Karnapsalen, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Allé 53, 2200 København N. Klokken 16-17.30

Tilmelding Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker ved udfyldelse af denne formular.

Uden frihed er der ingen kærlighed

“Dét, der gør et liv værd at leve, er kærligheden, fordi den er meningsskabende. Men kærlighed kan kun eksistere, hvis der er frihed, hvorfor kun frie mennesker kan elske. Ufrie mennesker bilder sig selv ind, at de slår, undertrykker eller dræber af kærlighed, selvom de reelt blot er voldelige. De, der har følt sig truet af Salman Rushdies ord har aldrig været frie, de har aldrig elsket,” skriver forfatter ph.d. i filosofi, Finn Janning.

Læs resten af kronikken her.

Et mindre mesterværk

“»Stakkels Jim« er et mindre mesterværk. Slet og ret. Basta bum!”

Berlingske Tidende gav fem stjerner til “Stakkels Jim”, selvom: “fem stjerner næsten synes at være i underkanten.”

I anmeldelsen står der endvidere:

“Og for at det ikke skal være løgn, så svinger sproget faktisk – som en skøn og velsmagende blanding af dybtsindig poetik og hårdtslående Gajol-pakke-punchlines – hele vejen frem til bogens allersidste side, hvor man i øvrigt bliver præsenteret for noget, der minder om en cliffhanger.”

Læs hele anmeldelsen fra her

Køb bogen her

Ikke alting er et spørgsmål om køn

I en artikel bragt Information (den 3. juli, 2019), skrev jeg følgende:

“Adfærd er altså ikke partout kønsbestemt, men snarere tegn på, at en person er mere eller mindre velfungerende.

Mine egne erfaringer til trods ser jeg ikke mig selv som offer. Jeg er snarere et menneske, der har erfaret livet på godt og ondt.”

Det var på baggrund af denne artikel, at TV2 News kontaktede mig onsdag den 16. september 2020, og spurgte om jeg ville medvirke i Go’ Morgen Danmark, den 17. september.

I interviewet, genkalder jeg et par episoder, der ligger omkring tyve år tilbage (og ikke 10-12 år, som jeg får sagt). De stammer fra forskellige arbejdspladser i DK. Pointen med mit bidrag var, at upassende adfærd ikke partout er kønsbestemt – en ganske banal pointe (jf. min kommentar i Information).

Jeg kalder mine erfaringer upassende, da jeg på ingen måde vil klassificere dem, som overgreb eller krænkelser, men snarere små ubehageligheder, der – for mit vedkommende – skabte momenter af forlegenhed (pga. arbejdskontekst og stor aldersforskel).

Der er i dag en tendens til, at alt reduceres til et spørgsmål om køn, hvorved feminismens frigørende kamp ødelægges.  Eksempelvis, ønskede den franske filosof, forfatter og feminist Simone de Beauvoir ikke en verden, der er der er feminin. Snarere plæderede hun for en verden, hvor intet menneske (læs: intet køn, race eller seksualitet) er noget i sig selv, men altid står i et forhold til de andre. Hun ville ikke have meget til overs for nogle af nutidens mediefeminister, der opererer med et mandligt versus et kvindeligt princip, hvor manden repræsenterer en aggressiv gøren, mens kvinden er en samhørig væren, der modsat manden har sans for nærhed og omsorg. Kvindelighed er intet i sig selv, sagde hun, fordi alle mennesker er forbudne. Som Beauvoir skrev i Om alderdommen, ”et liv har værdi, så længe det tilskriver værdi til de andres liv, ved hjælp af kærlighed, venskab, indignation og medfølelse.”

Beauvoirs eksistentielle feminisme er en påmindelse om, at alle mennesker stræber efter frihed, hvorfor vi også bør hjælpe hinanden med at frigøre os fra alt det, som holder os fanget. Det, som blandet andet holder os fanget, er bl.a. dumme generaliseringer. Det, som vi har behov for er netop en kultivering af kærlighed, medfølelse og venlighed; en accept af at vi alle sammen er forbudne, gensidigt afhængige.

Af samme grund er feminisme også i højere grad et politisk projekt, end et filosofisk.

Jeg har tidligere skrevet om #Metoo, medfølelse og kultur her.

Om fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, sexisme og misogyni her.

Om feminisme her

En skæbnefortælling

“En psykologisk interessant og tankevækkende skæbnefortælling,
fortalt med et humoristisk tvist. Den lægger op til debat om, hvad
kunst er og kan samt om mediernes rolle. Jim er totalt grænseløs,
der er en del sex i romanen, og sproget skifter fra det direkte til
det mere filosofiske. Dagbogsoptegnelserne viser Jims
komplekse sind, og selv om Iggys fortælling viser vej til en
forståelse af Jim, kan det være krævende læsning.”

Sådan skriver Birgit Sloth i lektørudtalelsen fra DBC om Stakkels Jim.

Stakkels Jim kan købes her – eller lånes på dit lokale bibliotek.

Et mindre mesterværk

“»Stakkels Jim« er et mindre mesterværk. Slet og ret. Basta bum!”

Berlingske Tidende gav fem stjerner til “Stakkels Jim”, selvom: “fem stjerner næsten synes at være i underkanten.”

I anmeldelsen står der endvidere:

“Og for at det ikke skal være løgn, så svinger sproget faktisk – som en skøn og velsmagende blanding af dybtsindig poetik og hårdtslående Gajol-pakke-punchlines – hele vejen frem til bogens allersidste side, hvor man i øvrigt bliver præsenteret for noget, der minder om en cliffhanger.”

Læs hele anmeldelsen fra her

Køb bogen her

Stakkels Jim

Min nye roman Stakkels Jim udkommer i dag på forlaget Brændpunkt!

Romanen tager os med på en episk rejse gennem døden, venskaber, kunsten, og hvad det overhovedet vil sige at være (eller ikke være) et menneske. Efter sin storebrors død går Jørgen til grunde. Ulykkelig af sorg flår han sig løs af sin fortid, og forvandler sig til kunstneren Jim. Undervejs i sin forvandling møder han den jævnaldrende Iggy, der bliver et holdepunkt i Jims turbulente liv. På en druktur lover Iggy – mest i sjov – at fortælle historien om Jims kunstnerliv. Men da Jim en dag forsvinder, føler Iggy sig forpligtet til at dele sin vens historie; en historie, der viser sig at gemme på en skræmmende hemmelighed. For hvad sker der, når vi kan se et andet menneskes liv? Skal Iggy fortælle hele historien?

Bogen kan købes i paperback eller E-bog

Læs anmeldelse fra Berlingske Tidende her.

My Quarantine Journal

My first eight dates of quarantine began Friday the 13th of March. This part of the journal was published in Beyond Words, issue 2, April 2020.

Today (22th of April) is my 41st day of quarantine … so to be continued.

Blog at WordPress.com.

Up ↑