Filosoffen Andy Clarks ældre bog Natural-Born Cyborgs: Minds, Technologies and the Future of Human Intelligence (2004), er stadigvæk holdbar. Det er klart, at flere af hans tekniske eksempler er outdated, men selve pointen med at vise, hvordan mennesket ikke kan tænkes uden tekniske hjælpemidler, er klar og relevant.

Hovedargumentet er, at teknologien kan hjælpe mennesket med at fokusere på det, som et menneske er bedst til, fx kreativitet og opfindsomhed. Det vil sige, skabe forbindelser, se mønstre og samarbejde. I bogen berører han den udbredte aversion overfor teknologien, som bunder i en nærmest hellig tro på hjernen, eller forestillingen om det menneskelige selvs ukrænkelighed. Meningen er dog ikke noget indre, men noget relationelt. Det afhænger af konteksten. Enhver relation er, som bekendt ydre. Eller sagt anderledes: Hjernen kan ikke forklare alt. Menneske og teknologi smelter sammen. (Gilles Deleuze og Félix Guattari behandler i Tusind plateauer en lignende maskinel ide, hvor de viser, at mennesket og teknikken er medieret på samme vis).

Natural-Born Cyborgs rummer masser af eksempler, fx: I stedet for at gå rundt og huske på alle dine venners telefonnumre og email-adresser, kan du lagre dette i din iPhone. I stedet for at rende frem og tilbage mellem din lejlighed og supermarkedet, kan du vha. blyant og papir (tekniske remedier) lave en indkøbsliste, som gør, at du kan huske det hele. Med andre ord: Du kan fokusere på det, du er bedre til.

Ligeledes forsøger Clark, at nedbryde den rigide distinktion mellem indre og ydre. Fx synes de fleste mennesker, der går med ur eller en mobil i lommen, at svare ja til spørgsmålet: Do you know the time? Primært, fordi det ikke giver nogen mening at skelne mellem, hvad jeg ved og hvad jeg har umiddelbar adgang til, såsom mit skinnende Rolex. Af samme grund er det menneskelige selv, ikke en essens, men noget som sker. Selvet beskrives som en plasticitet, der løbende forandrer sig qua menneskets erfaringer og tænkning. To ting, der altid sker i et net af teknologisk og kognitiv stilladsbygning.

Clark nærer selvsagt en stor tiltro til menneskets fornuft, fx ser han ikke noget problematisk ved at internettet servicerer brugeren på baggrund af tidligere søgninger. Det er på engang ganske rart, at Amazon finder relevante bøger til mig, men det er ligeledes vigtigt at vide, at Amazon eller Google er søgemaskiner baseret på popularitet, mere end neutralitet (relevans eller gyldighed). Ikke desto mindre, tvinger det jo bare den enkelte til selv, at forholde sig kritisk til det, som lægger an på en. Det kan aldrig være Googles skyld, hvis nogle er dumme. “Google made be do it!” Nej, vel?

Et sted i bogen nævner Clark begrebet self-management – en færdighed (baseret på viden og erfaring), der eksekverer ved at intervenere. Det vil sige, selvledelse handler om med-kontrol. Fx drejer det sig ikke om at håndtere en detaljeret game plan, eller blindt arbejde mod et slutmål. Snarere om at forholde sig til det, som påvirker en; det, som kan påvirkes.

Titlen er dog det bedste ved bogen: Natural-Born Cyborgs – et begreb, der understreger menneskets evne til at kombinere dets mentale evner med teknologien. Hvilken arbejdsplads organiserer ikke sine medarbejdere vha. sociale medier, internet og intranet? Uden teknik, hvordan ville alle under 50 år forholde sig til venner, nyheder, køb, sundhed, etc. Alt lige fra viden, kommunikation, medicin, erkendelser, forbrug, kunst er en del af en socialitet, hvor forskellige praksisser deles, og organiseres.

Natural-Born-Cyborgs er langt fra et must-read, men titlen rummer et begreb, som det er værd at gøre opmærksom på (eller gentage). Det er hermed gjort.