Den franske filosof Luc Ferry har udgivet en bog med titlen On Love. A Philosophy for the Twenty-First Century. Ferry er en af de nyere og mere populære franske filosoffer, som formår ”sælge” filosofiske budskaber til et bredt publikum. Det er den første bog, jeg læser af ham, men han gør flere gange undervejs opmærksom på sine tidligere udgivelser. Såvel som sit tidligere virke, som minister i den franske regering mellem 2002-2004. Ferry er en mand, som nyder at høre sig selv tale, hvilket sjældent er et godt udgangspunkt for en bog.

Bogen er ikke en decideret samtalebog, men den prætenderer at etablere en dialog mellem Luc Ferry og journalisten Claude Capelier. Sidstnævnte dukker frem engang imellem for at gentage, hvad der allerede er blevet gentaget et par gange af Ferry. Enkelte gange dukker Capelier op for at bede om eventuelle uddybninger. Capelier er ikke en kritisk røst, men en begejstret medløber.

Selvom forudsætninger ikke just skriger: Læs mig, læs mig! Så er bogen ikke uden visse kvaliteter. Dens største styrke er selvfølgelig, at den handler om kærlighed. Hvorfor ellers omtale den?

On Love er opdelt i tre dele: The Revolution of Love, Politics at the Dawn of a New Era, On the spiritual in Art and Education. De tre dele indledes med en introduktion, som beskriver, hvordan kærlighed ikke bare handler om følelser og stearinlys. Snarere er kærligheden en principiel ny måde at tænke på, som har betydning for, hvordan vi tænker det gode liv. I korthed handler det om at leve sine tanker. Og, hvis man tænker stort om kærlighed, så har det selvfølgelig konsekvenser for uddannelse, kunst og politik.

Dette er bogens første præmis. Jeg finder den tiltalende.

Kærligheden har ligeledes rent empirisk fået en fremtrædende rolle, idet den vestlige del af verden har bevæget sig væk fra arrangerede ægteskaber mod kærligheds-ægteskaber – uanset om disse er mellem mænd og kvinder, kvinder og kvinder eller mænd og mænd. Ferry påstår ikke at kærligheden er nem. Det vidner de mange skilsmisser om, men han påpeger, at det ikke ville være muligt at gå tilbage til arrangerede kærlighedsforhold, da kærligheden spiller så stor en rolle. Det er bogens anden præmis. Det er glædeligt, hvis det virkelig er sådan, men jeg er mere skeptisk. Ferry overser visse ting, fx at kærlighed som ide og praksis ikke altid hænger sammen. Det kommer jeg tilbage til.

For Ferry udgør kærligheden de femte store princip for meningsskabelse. Det første princip var det kosmologiske, der bevægede sig fra kaos til harmoni. Odysseus er helten, som vender hjem til sin smukke kone efter en lang krig. Det næste store princip var det teologiske, hvor meningen ikke blev fundet i en samklang med kosmos, men ved at adlyde en Gud. Det tredje store princip er det humanistiske, hvor det giver mening at tage del i den menneskelige historie. Det fjerde store princip er det dekonstruktive, hvor det ikke bare er Gud som er død, men også mennesket (Foucault). Her handler det om at finde mening i kunstnerisk udfoldelse m.v. Det femte princip er kærlighedens.

De forskellige principper er alle tilstede i dag, men flere og flere finder ikke nogen mening i tidligere tiders principper. Hvor mange ville i dag binde sig fast til bådmasten, fordi det vrimler med villige og smukke kvinder? Hvor mange høvler snaps og juleøl i sig, fordi det virker religiøst meningsfuldt?

Introduktionen er bogens bedste. Det er altid problematisk med sådanne oversigter, som Ferry holder meget af (flere dukker op i bogen), men de rummer dog en pædagogisk charme, selvom de ikke er begrebsmæssigt solide. Ferry er god formidler. Man kan tydeligt se politikeren i ham.

De efterfølgende dele handler om hvilke konsekvenser dette princip har for politik, kunst og uddannelse. Politisk er udfordringen denne, at kærligheden som princip ikke kun er et privat anliggende, da et samfund selvfølgelig må afspejle det, som bekymrer flertallet: kærligheden som vejen til et bedre liv. Dette kan fx ses, når flere og flere tænker på miljøet, fordi vi kerer om næste generation, eller også er vi bare egoister, der kerer om vores egne børns fremtidige ve og vel. Der er trods stadigvæk langt mellem ord og handlinger for mange.

I afsnittet om uddannelse trækker Ferry igen en anvendelig ramme opad hatten. Han anvender tre begreber til at belyse de udfordringer, som vi står overfor mht. uddannelse: Kærlighed, loven og arbejde. Et eksempel: Forskellen mellem opdragelse og uddannelse. Opdragelse er noget, som primært varetages af forældre, mens uddannelse primært varetages af lærer. Selvfølgelig er der overlap. Problemet i dag er dog, at flere forældre ikke evner at opdrage sine børn, hvorved de ikke er klar til at modtage undervisning. Dette skyldes ofte, at forældrene er for svage til at manifestere det, som Ferry kalder lovene, udvise en smule autoritet. Det sker, fx når far eller mor glemmer, at de er far eller mor, og ikke ven/veninde med Gert eller Britta. Måske det hænger sammen med den dårlige samvittighed over, at man stak af med naboens kone, og kun ser børnene med jævne mellemrum. (Kærligheden er trods alt besværlig! 60 procent bliver skilt i Frankrig. Måske fordi kærligheden kræver arbejde, hvorfor kærligheden måske heller ikke er det mest styrende, snarere ens magelige og umiddelbare lyster og behov). Autoriteten er også den, som sikrer at der arbejdes. Så uden autoritet til at håndhæve lidt lovmæssighed, ingen arbejde, og uden arbejde er det svært at elske. Sådan kunne han have tænkt sin logik til ende, men uanset hvad så fungerer afsnittet fint, fordi Ferry her har interessante ideer.

Til sidst foreslår han en omskrivning af den tyske oplysningstænker Kants kategoriske imperativ. Det lyder: Man skal handle sådan, at principperne for ens vilje skal kunne gælde som principper for lovgivning. Alle ens handlinger skal være forbilledlig. Ferrys bud er, at man skal handle som var den anden ens nærmeste. Vil du gøre sådan, hvis det var din mor?

Ved første øjekast lyder det fint. Men ved nærmere eftersyn underminerer det jo det smukke i kærligheden, som den er til stede i de fire foregående principper: En kærlighed til kosmos, mennesket, opfindsomheden (ja, selv kærligheden til Gud). Ja, derudover rammer imperativet ned i hans egen analyse, der viser at forældre elsker deres børn (no surprise), men alligevel er de for vage til at gøre andet end bjørnetjenester. Så måske skulle forældre engang imellem behandle deres egne børn, som var det enhver anden de stod overfor.

Den kærlighed, som Ferry fører frem er flere steder ikke andet end en nutidig form for egenkærlighed, der udspringer mere af lyst og kedsomhed. Her kunne han godt have foldet en lille sløjfe til de foregående tanker, fx vælger flertallet at blive gift eller bo sammen pga. kærlighed? Eller fordi de følger strømmen? Fordi de er billigere? Bliver de fleste ikke gift, fordi det administrativt er lettere? Bliver folk sammen for børnenes skyld, fordi de er underlagt samfundets normer? Eller bliver de sammen, fordi styret af deres kærlighed til børnene? Gavner ”for børnenes skyld” overhovedet børnene, eller dækker det blot over manglende mod, vilje og frihed? Bliver folk sammen pga. det administrative besvær, når det nu alligevel er let, at få lettet trykket hos en villig kollega eller en swinger klub, mens man stadigvæk har en at dele sin morgenkaffe med? Finder folk sammen af hensyn til status?

Ok, jeg stopper, og dog. Tænk på Eric Fromm, som i sin smukke bog om kærlighed sagde: Moden kærlighed følger princippet: Jeg bliver elsket, fordi jeg elsker. Umoden kærlighed: Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig. Moden kærlighed: Jeg behøver dig, fordi jeg elsker dig.

Lad os dvæle lidt ved den umodne kærlighed: Jeg elsker dig, fordi jeg behøver dig. Svarer det ikke til at græde over egen selvgodhed, fordi man lige har købt Hus forbi, og doneret 100 kroner til en fyr, som man ikke kunne passere ved Nørreport station (står de der stadigvæk?)? Det var enten 100 kroner eller en rugbytakling. Tænk på den modne og umodne kærlighed, når du jule-gavmildt donerer lidt penge til de sultne, de svagelige og alle sutterne. Hvorfor gør du det? Behøver du de fattige for at være god? Eller …

Er julen andet end umoden? Opfør dig ordenligt ellers kommer julemanden ikke? Jeg fejrer Jesu fødsel, fordi jeg har behov for ham, fordi jeg elsker ham, fordi jeg er underlagt gruppepres?

Nå, On Love er en fin debatbog, ikke fordi jeg behøver den, men fordi den fik mig til at genlæse Fromm.