Lad os starte med et eksempel. En direktør skal beslutte, hvorvidt en virksomhed skal indføre et nyt styringsprogram. Programmet vil ikke bare øge profitten, men også hjælpe miljøet. Sådan et scenarium kaldes en win-win-situation på moderne nysprog. Direktøren er dog ret ligeglad med miljøet, idet hun kun ønsker profit.

Spørgsmålet er nu om direktøren bevidst hjalp miljøet? Inden jeg svarer, så lad os vende problemet på hovedet. Det vil sige, direktøren er stadigvæk ligeglad med miljøet, idet hun bare vil have profit. Men modsat den første situation forværres miljøet, mens profitten stiger. Dette vil for nogle være et dilemma, idet direktøren nu skal vægte, hvad der er mest værd: penge eller ren luft. Heldigvis behøver direktøren ikke beslutte sig. Det væsentligste er nemlig, hvordan almindelige menneskers intuition forholder sig til de to scenarier.

Ifølge nogle eksperimentelle filosoffer, som har spurgt almindelige mennesker herom, er svaret følgende: 23 procent mener at direktøren bevidst har gavnet miljøet, mens 82 procent mener at direktøren bevidst har forulempet miljøet. Det er interessant, idet resultatet ’burde’ være det samme, da logikken er identisk. I begge situationer er profitten den motiverende faktor. Blandt eksperimentelle filosoffer taler man om Knobe-effekten opkaldt efter filosoffen Joshua Knobe, der udførte eksperimentet. Andre taler om en eventuel sidegevinst.

En mulig konklusion, er, at de fleste er en smule skeptiske med hensyn til direktører. De fleste antager at direktører kun tænker på profit, og skulle noget uventet og positivt ske, er det tilfældigt. Skulle der derimod ske noget negativt, er det bevidst. Måske er flertallets erfaringer sådan. En anden og mere generel konklusion, nærmest Machiavellisk eller Hobbesk, kunne være at det simpelthen antages, at mennesket er egoistisk og styret af dets begær efter magt, hvorfor det må forventes at en eventuel positiv sidegevinst er og bliver en ren og skær tilfældighed. Ingen gør bevidst noget godt for andre.

De fleste eksperimentelle filosoffer besvarer ikke de mere ontologiske spørgsmål, men de formår ved hjælp af metoder hentet fra sociologien og psykologien at rejse nye spørgsmål. Eller aflive myter, fx myten om at folk der har studeret moral og etik, fx filosoffer eller religiøse, er mere moralsk ’gode’ end andre. Tværtimod, viser studier at det såkaldte professionelle etikere, er mere kyniske.

Når man taler om eksperimentelle filosoffer, skal man ikke begynde at tænke på Nietzsche, Foucault, Heidegger og Deleuze, hvor den enkelte eksperimenterer med livet ved at træde ud i det uvisse, stille sig frem i det åbne, blotte sig, overskride nuet m.v. Nej, for de eksperimentelle filosoffer er et eksperiment noget, hvor man har en hypotese, fx at ens moralske intuition afhænger af kultur, hvorefter man tester denne tese, som enten tilbagevises eller bekræftes.

Er man interesseret i denne filosofiske retning, så udkom der for to år siden antologien Experimental Philosophy, der samler en masse artikler fra feltet. Antologien er redigeret af Joshua Knobe og Shaun Nichols. De åbner selv ballet med et manifest, der fortæller at X-phi (som de kalder sig) er interesseret i, hvordan mennesket rent faktisk er. De vil væk fra lænestolen og ud i blandt mennesker. Og modsat Sartres eksistentialisme, hvor helten var ensom blandt mennesker, er X-phi et voksende felt – især blandt amerikanske filosoffer.

Formålet med de forskellige eksperimenter er, at give ens forklaringer empirisk tyngde, det vil sige bedre forstå, hvorfor mennesker har den intuition de har, fx i moralske spørgsmål (som  i eksemplet jeg startede med), eller i spørgsmål der handler om fri vilje og determinisme.

Intuition er et nøglebegreb, ofte forstået helt lavpraktisk som en person umiddelbare vurdering af en hændelse. På baggrund af undersøgelser, kan man se at følelser spiller en stor rolle i vores vurdering af en aktørs gerninger, selvom denne aktør måske handlede under tvang. Det vigtigste for mange er, hvad de tror rørte sig i ”hjertet” på aktøren. En artikel viser, at intuition afviger på tværs af kultur, det vil sige artiklen problematisere, hvad der i almindelighed menes, hvad der menes, når nogen anvender termen ’vi’. En anden at mennesker har både en inkompatibel og inkompatibel intuition. En af de mest interessante artikler er den sidste, der hedder Experimental Philosophy and Philosophical Intuitions. Denne artikel gentager klassiske filosofiske problemer, fx forholdet mellem viden og overbevisning. Samtidig påpeger den, at de fleste eksperimenter forudsætter at sandheden er givet, og at det er et menneskes intuitive kompetence, som gør vedkommende i stand til at se sandheden. Det vil sige, enten er et menneskes intuition sand, eller også er sandheden sand, men kun tilgængelig for visse særligt udviklede intuitioner. Oplagte spørgsmål er: Hvis intuition er lig med levet erfaring, hvad betyder det så for ens intuition, at man lider af dårlig hukommelse? Hvad betyder det eksempelvis, når en forfatter hævder at hun skriver selvbiografisk og sandt, men alligevel ikke kan skelne på anden måde en ved hjælp af selvsamme intuition, som netop siger … Ender vi i solipsisme? Eller er sandheden altid singulær og bundet til tiden?

Det afsluttende essay ligger op til den debat, som retfærdigvis også har fundet sted de sidste par år blandt eksperimentelle filosoffer, nemlig hvad er intuition, hvilken status (erkendelsesmæssigt) skal intuition have, etc.

Det er en interessant antologi. Flere af artiklerne er gode. Enkelte, som det nu engang er med antologier, fænger ikke. Stort set alle er skrevet lidt over den samme amerikanske læst, der går sådan her: Her er tese, her er eksperimentet, det her kan vi sige med sikkerhed, ergo. Det er en lidt trættende dialektik. Heldigvis for feltet dukker flere op, enten fordi de gerne vil være en del af det nye, eller fordi de gerne vil bringe filosofien videre.

Personligt finder jeg flere af eksperimenter sjovere end tankevækkende, men jeg synes, at det er befriende at filosofien flirter med andre discipliner, fx sociologi og psykologi. (Alle disse skillelinjer er i grunden meget u-filosofisk). Jeg finder også de mere erkendelsesmæssige diskussioner yderst relevante. Det jeg kan savne lidt er, at de amerikanske filosoffer åbner blikket en smule for europæisk filosofi, fx er det tankevækkende at en filosof som Henri Bergson, der netop opererede med en intuitiv metode, ikke tages op. Derudover er det lidt et paradoks, at målet ikke er viden, men at forstå det almindelige menneskes intuition – forstået som en slags standard beslutningsprocedure, idet undersøgelsen af denne intuition jo giver viden. For mig at se, er det sjovest at opholde sig i kølvandet af de eksperimentelle filosoffer.  Måske, fordi jeg aldrig helt er blevet overbevist om at Sarte ikke havde ret, da han sagde at ethvert menneske er ensomt blandt andre mennesker. Relationerne er givende, det er indlysende; ingen kan udvikle sig alene, det er indlysende, men alligevel …

Til sidst. Køb ikke bogen, da de fleste artikler er tilgængelige på nettet. Et godt sted at starte er her.