Tag: Finn Janning

All I Want for Christmas Is …

Yes, Santa Claus exists, though perhaps not in the way many might initially think. The word “illusion” need not be understood as something false or deceitful. Rather, I propose that illusions are not false but instead possess a reality within their influence.

Allow me to clarify. I do not believe the world is a fixed, given entity. Nor do I believe in unchangeable certainties, aside from the inevitable reality of death. I challenge the reduction of empiricism to only what can be observed, weighed, or measured—to objects like chairs or tables, or distances calculated between them. Instead, I align with the French philosopher Gilles Deleuze, who argued that what we call “empirical” encompasses not only physical entities but also subjective phenomena: thoughts, hallucinations, or images. In this sense, illusions operate as forces within the real, enhancing and enriching our world.

Consider this perspective: Harry Potter, Santa Claus, unicorns, or flying dragons exist. Their existence is not confined to their physical presence but is affirmed by their capacity to shape understanding and evoke imagination. Harry Potter is as real as black holes. Or take money—a seemingly mundane piece of paper or a digital figure in your bank account. It derives its power from belief. I can exchange a five-Euro note for six beers or three roses because society collectively agrees upon its value. In this way, money is as real as Santa Claus. For many children, writing a letter to Santa Claus or waking to find gifts under the tree validates his presence. By participating in these rituals, parents indirectly confirm his existence.

The question of whether the world is an illusion taps into metaphysical considerations—a metaphysics of being versus one of becoming. As philosopher Karl Popper suggested, metaphysical questions cannot be conclusively proven. Instead, they are answered in ways that are more or less convincing, based on experience—an experience that can include illusions or hallucinations as valid phenomena.

article continues after advertisement

Practically speaking, our metaphysical stance has consequences. A rigid belief in a fixed, predetermined world often fosters a binary mindset: true versus false, right versus wrong. This rigidity may contribute to the divisive tendencies we observe in identity politics, moral exclusivity, and ideological fanaticism.

In contrast, a metaphysics of becoming is more dynamic and humble. It recognizes that potential, movement, hallucinations, and illusions are integral to shaping reality. They actualize possibilities, offering new ways to see and understand the world. Illusions, in this framework, are as impactful as science in driving change and innovation. For example, envisioning a flying car or a utopian society begins with imagining the seemingly impossible.

If life cannot be fully owned or grasped—as I believe—then our task is to create space for that which enriches and animates existence. Illusions, then, are not distractions or deceptions. They are vital forces that compel us to question, explore, and expand what is real.

So, when Mariah Carey sings, “Santa, won’t you bring me the one I really need?”she touches on something profound. It’s not merely a plea for love; it’s an invocation of the transformative power of belief. Santa Claus, like love, hope, and imagination, is as real as we allow him to be. He exists not in the fixed world of objects but in the dynamic realm of possibilities. Through such illusions, we shape our world and make it brighter, fuller, and richer.

First published in Psychology Today

Sporten rummer muligheden for det umulige

“Dér var den igen. 

Den fornemmelse af, at det utrolige kunne lade sig gøre. At afstanden mellem forventning og forløsning kunne mindskes til ingenting. At utopien kunne glide ned over verden og blive til virkelighed. 

Ja, at drømmene kunne gå i opfyldelse. 

Og dér var den igen. 

Erkendelsen af, at sejren alene eksisterede i vores forestillinger. At ideerne splintrer i mødet med realiteterne, og det, der vækker længslen i så mange, endnu er uden for rækkevidde. 

Det er den type indre bevægelser, som danskerne har kunnet observere i dem selv i denne sportens sommer.

Under et tordenvejr røg det danske herrelandshold ud af Europamesterskabet i fodbold, da Tyskland vandt 2-0 i ottendedelsfinalen. Siden røg tennisstjernen Holger Rune ud ved den legendariske Wimbledon-turnering. Om cykelrytteren Jonas Vingegaard, der to år i træk har vundet Tour de France, også vil lykkes i år, afgøres først endeligt denne søndag. Senere på sommeren skal danske atleter dyste om olympiske medaljer og hæder i Paris. 

Spørgsmålet er, hvad det er, der rejser sig i os, inden virkelighedens kamp udspiller sig. Og hvad er det så for en sandhed, der røbes om danskerne i nederlagets øjeblik? 

Det første er let at svare på, men vanskeligt at formulere, mener sportsfilosof Finn Janning, der er forfatter og ph.d. i filosofi fra CBS. Sporten rummer muligheden for det usandsynlige, der går imod alle realistiske betragtninger. På den måde er der plads til de irrationelle følelser og håb, der ellers ikke levnes meget rum i det moderne samfund. 

Samtidig findes der også ofte en længsel i forventningen, mener Finn Janning. 

“Den hårde dom er, at vi mangler noget. Noget meningsfuldt, som vi mærker i fællesskabet. Måske det at give én, man ikke kender et knus. Og så længes vi efter at se lidt af det samme, som vi har set før eller hørt om fra andre. I så høj grad, at det kan opleves som en slags kosmisk orden, der alene kommer i balance, hvis Danmark vinder,” siger han. 

Forestillingen om sejren kan være utopisk og naiv, mener han. Men det er også i den, drømmen, at sporten overhovedet finder sin bestemmelse, i tilskuernes begejstring og skuffelse, og det ville være et nådesstød at være det foruden, understreger han. 

Forklaringen er simpel, forklarer Finn Janning: 

“Uden troen på det næsten umulige, ville det ganske enkelt blive for kedeligt at se sport.”

Når drømmen så ofte knuses under præstationerne af mægtigere sportsnationer, er det ikke kun et nederlag på banen, men også et angreb mod den enkeltes forestillinger om sig selv. Det sætter sig i kødet, siger Finn Janning. Nogle bliver mere aggressive, og ifølge statistikker er der mere vold efter et nederlag, forklarer han.” 

Skrevet af journalist Tobias Bondolo, bragt i Kristeligt Dagblad den 20. juli, 2024

About transparency

In this week’s main essays in The New Yorker:

“Finn Janning, a Danish philosopher based in Barcelona, studies the gap between self-knowledge and self-deception. Under the guise of transparency, he told me, we can deceive ourselves, reasoning that we are good because we are open about what we are doing. (Modern-day-autocrats often present themselves as “transparent.”) He also noted that transparency is not necessarily a positive motivating force. “Transparency does not lead to you acting better,” Janning said. “On the contrary, you try to fit into the norm. You act in a predictable way.”

Read the whole essay here.

Kunsten at bokse med hjertet

Samme uge som min far døde, meldte jeg mig ind i et af dens slags centre, hvor du lærer at slå andre folk til tælling. Der er mange måde at bearbejde sorgen på. Jeg kunne vælge mellem følgende metoder: boksning, Kick Boxing, MMA, Muay Thai, Krav Maga. Min plan var at begynde med MMA, men da jeg dukkede op for at melde mig ind, havde de kun boksning på programmet. Så jeg ændrede min plan.

Det vidste sig at være heldigt. Jeg genfandt min livsrytme gennem boksningen.

Min far havde problemer med hjertet. I samme uge, som jeg meldte mig ind i boksecentret, havde jeg erfaret, at jeg skulle have en hjerteoperation på grund af samme defekt: Mitralklapsutæthed.

Læse resten af kronikken her eller i Politiken her

Foredrag

Jeg er blevet inviteret til at holde et foredrag på Københavns universitet. Jeg accepterede.

Fordraget har jeg givet det titlen “Opmærksomhedens filosofi – en dialog mellem frihed og kærlighed.”

Det finder sted tirsdag den 27. september fra klokken 16-17.30 (se mere nedenfor). Alle er velkomne og det er gratis.

Oplægget er følgende:

”Jeg tror på lidelsens værdi, så længe den enkelte gør sig enhver (legitim) anstrengelse for at slippe af med den.” – Simone Weil.

Der er især to filosoffer, der har beskæftiget sig indgående med begrebet opmærksomhed, som også kan have stor betydning i coaching og andre dialogformer. Den ene er den franske Simone Weil, den anden den engelske Iris Murdoch. Fælles for begge gælder, at de forstår opmærksomhed som en handling, der tilsidesætter vores ego. Opmærksomhed er forbundet med evnen til at tilegne sig eller indoptage livets dybder. Iris Murdoch siger meget passende, at: ”Opmærksomhed belønnes med en erkendelse af virkeligheden.”

I foredraget vil Finn Janning vise, hvordan eksistentielle lidelser er forbundet med at leve uopmærksomt. Eksistentielle lidelser bunder i en manglende frihed, som umuliggør kærligheden. Opmærksomhed er med andre ord forudsætningen for at blive fri, og friheden er kærlighedens element.

Finn vil med eksempler fra sportens verden vise, hvordan en opmærksom og problematiserende tilgang til livet kan fremme bæredygtige beslutninger, der er frigørende. Opmærksomhedens filosofi er en eksistentiel praksis, hvor det drejer sig om at involvere sig i den løbende dialog mellem frihed og kærlighed, hvorved menneskets evne til at elske og leve frit perspektiveres og nuanceres. 

Når denne dialog lykkes, vækkes en umiddelbar livslyst og glæde.

Forelæsningen finder sted i Karnapsalen, Institut for Idræt og Ernæring, Nørre Allé 53, 2200 København N. Klokken 16-17.30

Tilmelding Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding sker ved udfyldelse af denne formular.

Uden frihed er der ingen kærlighed

“Dét, der gør et liv værd at leve, er kærligheden, fordi den er meningsskabende. Men kærlighed kan kun eksistere, hvis der er frihed, hvorfor kun frie mennesker kan elske. Ufrie mennesker bilder sig selv ind, at de slår, undertrykker eller dræber af kærlighed, selvom de reelt blot er voldelige. De, der har følt sig truet af Salman Rushdies ord har aldrig været frie, de har aldrig elsket,” skriver forfatter ph.d. i filosofi, Finn Janning.

Læs resten af kronikken her.

Opmærksomhedens filosofi

Den, der tænker klart, lever klart …

Med Opmærksomhedens filosofi – frihed, kærlighed og fodbold stiller Finn Janning spørgsmålet: Hvordan kan vi etablere en mere kærlig forbindelse med verden og hinanden? 

Janning viser med afsæt i fodbold og cykling hvorledes det enkelte menneske kan udforske eksistensens muligheder og gradvist blive klogere – på sig selv og de andre. Denne filosofiske visdom er eksistentielt klargørende, idet den, der tænker klart, lever klart. 

Hvordan klarheden optrænes, giver Janning flere bud på, men først og fremmest handler det om en empatisk og intuitiv indfølingsevne, der gør den enkelte i stand til at rumme dét, som sker. Netop her er fodbolden eksemplarisk, fordi det som sker med en spiller, også sker med tilskueren. 

I bogen præsenteres en poetisk filosofi. En særlig tilgang eller indstilling til verden, der er opmærksom, åben, problematiserende, beslutsom og frigørende. En tilgang, der sætter mennesket fri til at elske. 

Ud over sporten henter bogen inspiration hos blandt andre Ludwig Wittgenstein, Albert Camus, Simone Weil, Gilles Deleuze og Iris Murdoch. 

Bogen kan lånes på biblioteket, købes her eller købes – lidt endnu – direkte fra forfatteren.

Opmærksomhedens filosofi – frihed, kærlighed og fodbold

Send din adresse, beløbet er inkl. forsendelse.

DKK 250.00

Click here to purchase.

Et mindre mesterværk

“»Stakkels Jim« er et mindre mesterværk. Slet og ret. Basta bum!”

Berlingske Tidende gav fem stjerner til “Stakkels Jim”, selvom: “fem stjerner næsten synes at være i underkanten.”

I anmeldelsen står der endvidere:

“Og for at det ikke skal være løgn, så svinger sproget faktisk – som en skøn og velsmagende blanding af dybtsindig poetik og hårdtslående Gajol-pakke-punchlines – hele vejen frem til bogens allersidste side, hvor man i øvrigt bliver præsenteret for noget, der minder om en cliffhanger.”

Læs hele anmeldelsen fra her

Køb bogen her

Ikke alting er et spørgsmål om køn

I en artikel bragt Information (den 3. juli, 2019), skrev jeg følgende:

“Adfærd er altså ikke partout kønsbestemt, men snarere tegn på, at en person er mere eller mindre velfungerende.

Mine egne erfaringer til trods ser jeg ikke mig selv som offer. Jeg er snarere et menneske, der har erfaret livet på godt og ondt.”

Det var på baggrund af denne artikel, at TV2 News kontaktede mig onsdag den 16. september 2020, og spurgte om jeg ville medvirke i Go’ Morgen Danmark, den 17. september.

I interviewet, genkalder jeg et par episoder, der ligger omkring tyve år tilbage (og ikke 10-12 år, som jeg får sagt). De stammer fra forskellige arbejdspladser i DK. Pointen med mit bidrag var, at upassende adfærd ikke partout er kønsbestemt – en ganske banal pointe (jf. min kommentar i Information).

Jeg kalder mine erfaringer upassende, da jeg på ingen måde vil klassificere dem, som overgreb eller krænkelser, men snarere små ubehageligheder, der – for mit vedkommende – skabte momenter af forlegenhed (pga. arbejdskontekst og stor aldersforskel).

Der er i dag en tendens til, at alt reduceres til et spørgsmål om køn, hvorved feminismens frigørende kamp ødelægges.  Eksempelvis, ønskede den franske filosof, forfatter og feminist Simone de Beauvoir ikke en verden, der er der er feminin. Snarere plæderede hun for en verden, hvor intet menneske (læs: intet køn, race eller seksualitet) er noget i sig selv, men altid står i et forhold til de andre. Hun ville ikke have meget til overs for nogle af nutidens mediefeminister, der opererer med et mandligt versus et kvindeligt princip, hvor manden repræsenterer en aggressiv gøren, mens kvinden er en samhørig væren, der modsat manden har sans for nærhed og omsorg. Kvindelighed er intet i sig selv, sagde hun, fordi alle mennesker er forbudne. Som Beauvoir skrev i Om alderdommen, ”et liv har værdi, så længe det tilskriver værdi til de andres liv, ved hjælp af kærlighed, venskab, indignation og medfølelse.”

Beauvoirs eksistentielle feminisme er en påmindelse om, at alle mennesker stræber efter frihed, hvorfor vi også bør hjælpe hinanden med at frigøre os fra alt det, som holder os fanget. Det, som blandet andet holder os fanget, er bl.a. dumme generaliseringer. Det, som vi har behov for er netop en kultivering af kærlighed, medfølelse og venlighed; en accept af at vi alle sammen er forbudne, gensidigt afhængige.

Af samme grund er feminisme også i højere grad et politisk projekt, end et filosofisk.

Jeg har tidligere skrevet om #Metoo, medfølelse og kultur her.

Om fodboldspilleren Cristiano Ronaldo, sexisme og misogyni her.

Om feminisme her

Blog at WordPress.com.

Up ↑