Litteraturen kan forberede os

”I dag døde mor. Eller måske i går, jeg ved det ikke.” Sådan åbner Albert Camus romanen Den fremmede

Hvis sætningen er grusom, skyldes det læserens forventning om, at en såkaldt ”normal” person må vide, hvornår hans eller hendes mor døde. Forvent ingenting, siger Camus, og supplerer: Bevar et åbent forhold til døden, inklusive din egen. 

Gør det overhovedet nogen forskel? I dag eller i går, min mor er jo død! 

Jeg tænkte på denne åbning, da jeg læste Lars Theil Münster essay i WA, hvor han påpeger, at litteraturen ikke kan redde verden. Måske, men den kan forberede os. 

Tag nu Camus’ roman, her bliver hovedpersonen Meursault, hvis mor er død, ikke mindre absurd, da han fremstår upåvirket under sin mors begravelse. Tværtimod. Han bliver under ceremonien forelsket i en pige. Bagefter tager de på stranden, hvor de elsker og bader. Pigen vil gifte sig med Meursault, hvortil han svarer, at det ikke er så vigtigt, men hvis hun gerne vil, så lad gå. 

I dag eller i går, gifte sig eller lade være … Intet er for alvor vigtigt for Meursault. 

Det minder om noget, der minder om livet med covid-19.

Status efter et år med corona er følgende: 1) Lidelse er en del af livet, 2) Alt er uforudsigeligt. 

Den fremmede begår hovedpersonen Meursault senere et mord på en araber. Dette mord begrundes ikke, fordi et mord slet ikke kan begrundes, hvorved Camus indirekte udstiller læserens egen moral. Mener du, at et mord kan begrundes?

Titlen Den fremmede refererer til en identitet, som påføres den anden eller de andre, som på en eller anden facon adskiller sig fra mig eller mit ideal. Meursault er den fremmede, men det samme er araberen og pigen. Intet forbinder dem for alvor. 

I livet med covid-19 er meget blevet fremmed. Det normale er unormalt, og omvendt. Døden er  præsent, at ingen længere kigger på dagen eller datoen. Meursualt er ikke længere så underlig.

Dødens daglige nærvær er en anledning til ikke at udsætte det, som er vigtigt: at værdsætte, og leve livet opmærksomt. 

Camus fortæller i Den fremmede, at de mennesker som er os mest fremmede, altid er dem, der står os nærmest – inklusive vores mor og os selv. Måske vil jeg heller ikke græde, når min mor dør. Måske vil jeg heller ikke huske, hvilken dag? Hvem kan forudsige sin egen opførsel i ekstreme situationer?

Camus viser, at vi alle sammen rummer nogle mindre kønne sider. Som når vi midt i al lidelsen både har lyst til at elske og destruere. Han forbereder mig på, at jeg kunne ende som Meursault. 

Heldigvis har jeg læst romanen, hvorved jeg måske kan undgå min egen skæbne. 

Litteraturen er ikke helt uden potentiale.

Finn Janning er Ph.d. i filosofi og forfatter til romanen Stakkels Jim (2020). 

Indlægget bragt i WEA Bøger.

Når livet blomstrer

Den 28. november udkommer min nye bog, Når livet blomstrer – Breathe with Jeppe Hein.

Selvom der er tale om en bestillingsopgave har jeg forsøgt, at skrive bogen i forlængelse af den franske filosofs Gilles Deleuzes ide om, at “livet ikke er personligt.” Snarere er livet et casestudie, der kan rumme varierende grader af eksemplariske fortællinger.

Denne tilgang valgte jeg af flere grunde.

For det første, som en kærlig måde at konfrontere Jeppe Heins narcissisme på, uden at dømme denne. For det andet, tænkte jeg, at det kunne være sjovt, at skrive en slags biografi præget af tidens tendenser – fra 70erne og frem til i dag. For det tredje, for at vise hvordan hans kunst i høj grad er formet af tiden, fx den øgede konkurrencementalitet og teknologiske acceleration, der for mange, inklusive Jeppe Hein, fører til stress og angst. Efterfølgende finder mange, inklusive Jeppe Hein, mening i den fremvoksende spiritualitet.

Så, bogen er både eksemplarisk og en mytedræber. Den er et stykke liv på papir!

Forlaget skriver bl.a.:

“I 2009 sidder Jeppe Hein i en flyver i 10.000 meters højde, da han får et angstanfald og ikke kan trække vejret. Efter et år med over 15 udstillinger og utallige rejser siger hans krop simpelthen stop.

”Jeg måtte lære at trække vejret igen,” fortæller Jeppe Hein i bogen.

Forfatter og filosof Finn Janning har været ven med Jeppe Hein, siden de var helt unge. I bogen følger han på nærmeste hold Jeppe Heins menneskelige og spirituelle udvikling efter hans burn out og viser, hvordan den er uløseligt knyttet sammen med hans kunst.

Undervejs i beretningen om Jeppe Heins spirituelle og kunstneriske rejse giver Finn Jannings indsigtsfulde analyser en baggrund for at forstå, hvad der er på spil. Han kommer rundt om filosoffer som Aristoteles og Kierkegaard, den spirituelle tyske lærer Eckhart Tolle, forfatterne Albert Camus og Peter Høeg og mange flere, og dermed bliver bogen en slags filosofisk monografi, som læseren kan bruge til selv at overveje nogle af livets store spørgsmål.

Janning udvikler i bogen en eksistensfilosofi i forlængelse af kunstnerens spiritualitet og værker.”

God fornøjelse …

Når livet blomstrer

Modstand

Hvordan kan mennesket blive frit?; hvordan kan mennesket begynde at elske? Ifølge filosoffen Finn Janning er det et spørgsmål om modstand forstået som en måde at eksistere på.

I Modstand åbnes for en frigørende etik. Der er tale om en skabende kraft, der udvikler alternative måder at eksistere på overfor de tanker og systematikker, som undertrykker mennesket. Det sker ved at stå imod tiden udviklingstrang og andre kontrollerende normer.

En sådan modstand er tæt forbundet med et eksistentielt mod og fantasi, hvorved den enkelte tør leve et liv i frivillighed.

Bogen er et modigt opgør med ideen om frihed som et økonomisk begreb knyttet til valg mellem forskellige givne valgmuligheder eller goder. Frihed er derimod en skabende modstand, som åbner for, at mennesket kan genfinde eller opdage kærligheden, der er livets egentlige og eneste formål.

Bogen kan købes her.

Læs interview forbindelse med bogen her.

Blog at WordPress.com.

Up ↑