En kamp om frihed, kærlighed og opmærksomhed

Bruddet mellem USA og Europa kan tolkes politisk, økonomisk og historisk. Men måske afslører det noget dybere: en forskel i, hvad vi mener med frihed. Når noget går i stykker, ser vi ofte kun tabet. Men et brud kan også være en mulighed – en lejlighed til at se klart på det, vi tidligere tog for givet.

Frihed har længe været et fundamentalt begreb i både Europa og USA, men måden, vi forstår det på, er ikke ens. I USA har frihed traditionelt været knyttet til individets rettigheder og økonomisk succes, mens Europa har forbundet frihed med etisk ansvar og åbenhed mod verden.

Europas frihed: En åbenhed mod verden

Den vestlige filosofi er europæisk, født i det antikke Grækenland, hvor frie borgere – primært mænd – spekulerede over verdens beskaffenhed. Ja, der var undertrykkelse og slaveri, men der opstod også en radikal idé: At tænke frit var en værdi i sig selv.

Frihed er fundamentalt for den europæiske filosofi af to grunde:

1. Frihed er en radikal åbenhed mod verden. Den frie ser uden filter, fordi han eller hun ikke er bundet af dogmer eller frygt. Det er frihed som et åndeligt rum, hvor vi kan udforske virkeligheden uden at blive begrænset af vore egne forudindtagede holdninger.
2. Frihed er kærlighedens element. Kun den, der er fri, kan elske uden betingelser. Ikke romantisk kærlighed, men kærlighed til verden og sandheden. Det kristne begreb næstekærlighed er et eksempel på den form for kærlighed, der strækker sig ud mod andre. Eller som den irske filosof og forfatter Iris Murdoch skriver, er kærlighed “den svære erkendelse af, at noget andet end én selv er virkeligt.”

Opmærksomhed: At se klart uden illusioner

Opmærksomhed spiller en central rolle i den europæiske filosofiske tradition. For Aristoteles var sansning og tænkning vejen til selvbevidsthed. For Simone Weil var opmærksomhed en radikal etisk praksis – en måde at møde verden på uden forudindtagede holdninger eller egoistiske projekter.

Weil beskriver opmærksomhed som en form for tomhed – en evne til at lade sig gennemtrænge af virkeligheden uden straks at forsøge at forme den efter ens egne ønsker. Hun skriver: “Vi opnår ikke de mest værdifulde gaver ved at opsøge dem, men ved at vente på dem.”

Murdoch supplerer denne tanke ved at hævde, at etik ikke er et spørgsmål om vilje, men om at se klart. Hvis vi virkelig ser et andet menneske – uden at forvride det gennem vores egne behov eller begær – kan vi handle retfærdigt.

Den amerikanske illusion af frihed

Den moderne opfattelse af frihed, som vi ser den i USA – og særligt i tech-industrien – er noget helt andet. Når Elon Musk og Donald Trump taler om frihed, er det ikke frihed i Murdochs eller Weils forstand. Det er ikke en frihed, der åbner op for verden, men en afvisning af alle begrænsninger.

De ønsker frihed uden ansvar. Men denne angst for begrænsninger netop gør deres frihed indskrænket. De frygter det ukontrollerbare – det flertydige, det relationelle – og søger derfor at reducere frihed til dominans.

I de sociale medier, som Musk er med til at forme, ser vi en ekstrem forenkling af virkeligheden. Algoritmerne understøtter en binær tænkning: For eller imod; ven eller fjende; sort eller hvid.

Som Søren Kierkegaard allerede påpegede, er denne enten-eller tænkning en illusion, en forsvarsmekanisme mod angst – angst for friheden, for det åbne, for det ubekendte. Denne angst for friheden er en central drivkraft bag figurer som Musk og Trump. De har svært ved at rumme forskellighed, og de ser ikke nødvendigvis verden som en kompleks og sammenkoblet helhed, men som noget, der skal underlægges deres kontrol.

Hvad vi kan lære af bruddet

Bruddet mellem USA og Europa er ikke nødvendigvis en katastrofe. Tværtimod kan det være en anledning til at genoverveje, hvad der er unikt ved den europæiske tradition. Måske kan vi genfinde en filosofisk dybde, en opmærksomhed på verden, som den amerikanske effektivitet ofte overser.

Den tyske filosof Arthur Schopenhauer, inspireret af buddhismen, beskrev medfølelse som den eneste relevante etik. Når vi lever opmærksomt, begynder hjertet at fylde mere. Når hjertet – kærligheden, venligheden og omsorgen – opleves som noget virkeligt, hænger det sammen med, at vi mennesker er forbundne. Mit velbefindende afhænger af de andres.

Forskellen mellem den europæiske filosofi og den amerikanske mentalitet ligger her:

Inderst inde i den vise europæer findes alle de andre mennesker og hele verden. Inderst inde i Trump, Musk og deres ligesindede findes kun en lille narcissistisk figur.

Derfor behøver bruddet med USA ikke være så slemt. I stedet for at drukne i en frihed, der blot er en jagt på magt, kan vi genopdage friheden som en øvelse i opmærksomhed, ansvar og kærlighed.

Den europæiske filosofi tilbyder ikke enkle løsninger, men den insisterer på vigtigheden af at se klart. At tage sig tid. At lade sig berøre af virkeligheden. At give plads til de andre. Og at forstå, at kærlighed og frihed ikke kun er ideer – de er noget, der leves, og det kræver opmærksomhed.

Måske er det netop denne tankegang, vi har brug for i en verden, der alt for ofte forveksler hastighed med sandhed – eller er så optaget af militær magt, at vi glemmer, hvad der reelt er værd at kæmpe for. For i sidste ende kan frihed og kærlighed ikke beskyttes med våben. De kan kun overleve ved at blive levet.

Kampen er eksistentiel.