”Filosoffens opgave er at analysere udsagn, ikke at graduere dem; han er en lære, ikke en prædikant. Hans mål er at øge forståelse og tolerance, og erkendelsen af at disse to er rejsefæller.” – Ray Billington
Filosofi beskæftiger sig bl.a. med, hvordan vi opfatter verden, det vil sige hvorledes vi undersøger, udforsker og erfarer den. Filosofi kan gøre os opmærksom på andre værdier, såvel som andre måder at tænke og føle på, der kan fremme vores forståelse og tolerance. At forstå er tæt forbundet med medfølelse, idet det kan være svært ikke at føle noget, hvis man rent faktisk forstår. Filosofisk forståelse er beslægtet med den opvågning, som buddhister praktiserer gennem meditation. ”Forståelse og kærlighed er ikke to ting, men bare en,” skriver munken Thich Nhat Hanh.
For at advokere for en reform i et samfund eller en bestemt kultur (fx en businesskultur) er det vigtigt, at appellere til allerede eksisterende normer, som er udbredte. Visse forståelse. Det nytter ikke at referere til universelle etiske normer, fordi ingen normer eksisterer uden praksis. Alle samfund og kulturer ændrer sig, bl.a. fordi normerne for hvad der er rigtigt og forkert, ændrer sig. Vi tager løbende ved at lære af vores erfaringer, idet forståelse netop bringer indsigt, hvorved der åbnes for nye relationer. Eller: de fleste tager ved lære. Har beslutningstagere eksempelvis indblik og forståelse for, hvorfor en bestemt praksis anvendes, er det muligt at appellere til andre normer (eller opfinde nogle), som tjener samme værdifulde formål, men uden at krænke, hvad de pågældende finder acceptabelt eller ej.
Moral repræsenterer det sæt af fundamentale basisværdier, der dikterer ordentlig opførsel inden for et bestemt samfund eller kultur. En stor del af de moralske værdier deles på tværs af tider, kultur og samfund. Eksempelvis har de fleste samfund altid forholdt sig negativt til overlagt mord, eller utroskab med venners koner (selv moraliserende rockere deler denne fundamentale værdi). Andre handlinger kan det være lidt sværere at vurdere. Kan nogle former for drab retfærdiggøres? Hvornår er en gave udtryk for taknemmelighed og ikke bestikkelse? Er det ok, at pace og straffe sine børn, som led i deres opdragelse?
Det afhænger af konteksten. Af vores viden og erfaringer. Vores evne til at forstå. Personligt vil jeg svare nej til det første spørgsmål.
Etik er et spørgsmål om frihed. Forskellige moralske værdier kan til tider fremme vores frihed, mens de til tider kan hæmme denne. Grundideen er, at vi ikke fødes fri, men gradvist bliver det. (Det ved enhver, der har holdt et hjælpeløst barn i sine arme). Ønsker man at yde modstand mod en kulturs fundamentale værdier, kræver det udover en respekt, tolerance og forståelse for disse værdier, også en accept af at normer begrundes ved hjælp af fornuften (ikke geværet). Dette er ikke kun en klassisk filosofisk pointe som Sokrates eksempelvis praktiserede, da han drak den gift, samfundet – ganske uretfærdigt – havde dømt ham til at drikke. Han accepterede samfundets normer; sandsynligvis, fordi han vidste at blandt hans studerende var en ekstrem vis mand, Platon, som ville være i stand til nuancere vores forståelse af begrebet retfærdighed. Ja, måske vidste han, at Platon ville udødeligøre Sokrates (drømmen om udødelighed er velkendt i filosofien). Noget lignende skete, da Nelson Mandela – inden han blev præsident – trådte frem på offentligt fjernsyn og talte direkte til sine landsmænd. Han fortalte dem, at vejen mod frihed ikke går gennem vold, men gennem demokratiske tiltag. På den måde refererede Mandela ikke kun til nogle idealer, som han delte med den Sydafrikanske befolkning (fx behovet for retfærdighed og lighed), han fortalte også noget om, hvad der var korrekt og ukorrekt praksis i den givende situation.
Etik er svært, ikke kun fordi vores fornuft kommer i klemme. Det samme gør vores følelser. Etik er aldrig uden passion. Udfordringen er ikke desto mindre, at vurdere alle de valgmuligheder som man både kan argumentere sagligt og føle lidenskabeligt for. Den bedst mulige beslutning er den, som er frigørende, idet noget mindre relevant holdes tilbage. Der er tale om en afklaret beslutning, hvor man ikke lader sig forføre af tanker og ideer som reelt trækker en ned i impotensen. En sådan beslutning medfører til tider, at nye stier skal trædes til. etik kræver mod. Modet viser sig som en skabende praksis i nuet.
Et eksempel er det forsonings- og sandhedsprojekt som Sydafrika gennemgik i årene efter Apartheids ophør, hvor grusomme historier blev fortalt og delt. Her kunne alle mærke smerten, her og nu, mens et andet menneske fortalte om sine rædsler. For at forstå det uforståelige, må man nødvendigvis vågne op. For at kunne tilgive og komme videre i livet sammen, må man acceptere, det som sker (og skete).
Etik er et livslangt eksperiment. Forståelse og kærlighed. At elske uden forståelse, er ikke kærlighed, men ideologisk naivitet som sjældent er særligt bæredygtigt. Det er bl.a. derfor filosoffen ikke missionerer.