Hvem myrdede Gilles Deleuze?

Til foråret udgiver jeg romanen Stakkels Jim.

Her er lidt info fra forlagets hjemmeside:

Finn Janning er forfatter og filosof. Han har studeret filosofi og erhvervsøkonomi på Copenhagen Business School, samt litteratur og filosofi på Duke University i USA. I 2005 forsvarede han sin Ph.d.-afhandling A DIFFERENT STORY – Seduction, Conquest and Discovery. Senere har han studeret mindfulness på Universidad de Zaragoza i Spanien.

I 2010 udkom romanen Du er (ikke) min? – en kærlighedshistorie om et besættende begær, om utroskab, der sætter ægteskabet og til sidst kærligheden på spil “for børnenes skyld”.

I 2016 udkom Jannings anden roman Hvem myrdede Gilles Deleuze? – der følger en mands selvudslettende forsøg på at opklare, hvem den skyldige er, når et selv begår selvmord.

Romanen Stakkels Jim udkommer på Brændpunkt i foråret 2020, og tager os med på en episk rejse gennem døden, venskaber, kunsten, og hvad det overhovedet vil sige at være (eller ikke være) et menneske. Efter sin storebrors død går Jørgen til grunde. Ulykkelig af sorg flår han sig løs af sin fortid, og forvandler sig til kunstneren Jim. Undervejs i sin forvandling møder han den jævnaldrende Iggy, der bliver et holdepunkt i Jims turbulente liv. På en druktur lover Iggy – mest i sjov – at fortælle historien om Jims kunstnerliv. Men da Jim en dag forsvinder, føler Iggy sig forpligtet til at dele sin vens historie; en historie, der viser sig at gemme på en skræmmende hemmelighed. For hvad sker der, når vi kan se et andet menneskes liv? Skal Iggy fortælle hele historien?

Finn Janning bor og arbejder i Barcelona.

Sommeren virkede næsten uendelig. Dengang, hvor jeg spillede fodbold ude i haven, mens Jørgen Leth talte sig varm i en skurvogn et sted i Frankrig. Indimellem løb jeg ind i stuen og så på alle cykelrytterne, der svedte. Ofte blev jeg hængende sammen med min far i sofaen, mens jeg lyttede til Leth.

Jørgen Leth er en af mine store helte. Han er en sand mangfoldighed, inklusiv en gavmild digterfilosof. I dag fylder han 80 år. Tillykke.

I 2014 udgav jeg bogen Den gavmilde digter – Et essay om Jørgen Leth (se mere her). Kort tid efter var der en venlig læser, som formidlede en kontakt til Leth, hvorefter Leth sendte mig en mail, senere en bog, og så videre. Det er nu ikke dette, jeg vil fortælle om.

Forrige sommer mødte jeg Leth i lufthavnen i Barcelona. På det tidspunkt havde jeg netop fået tilsendt min roman Hvem myrdede Gilles Deleuze?, som jeg derfor havde med mig i bagagen. Efter lidt overvejelse – og et kærligt pres fra min kone – præsenterede jeg mig for Leth og gav ham bogen. Udover en kort korrespondance, havde jeg aldrig set ham i øjnene.

Da vi landede i København, havde han læst det meste af bogen. (Den er kun 80-90 sider lang). ”Den er godt skrevet. Jeg læser kun hvis jeg er fanget, og den fangede mig.”

Jeg fulgte ham hen til bagagebåndet, hvor jeg nævnte Tour de France. Og her skete det! Forløsningen. Ordet alene – “Tour de France” – fik hans øjne til at lyse op, fuld af kærlighed og livsvarme. Det var og er denne begejstring, som er så unik for ham. Han dømmer ikke, men tillader sig at blive tiltalt af livet, hvorefter han så gavmildt rækker lidt videre. Jeg tror, at det smil, de øjne som lyste, var grunden til at jeg skrev bogen. Livsglæden.

Inden vi skiltes, sagde han: ”Jeg er glad for din bog. Den viser en anden side af mig, som de andre (i.e. Lars Movin og Dan Ringgaard) ikke havde blik for. Den eksistentielle. Tak for det.”

Leth er indbegrebet af de uendelig somre. Der, hvor du ser andre hænge ind over deres cykelstyr, som du også hænger indover dit; der, hvor du rejser rundt i Frankrig, ser cykelløb, læser romaner og digte, skriver noter; der, hvor du indimellem er i tvivl om det, som skete, virkelig skete. Der, hvor hele den literære verden åbnede sig for dig.

Det er mig, der siger tak Jørgen.