Jeg er taget til Frankrig for at se udstillingen Your Way af kunstneren Jeppe Hein. Udstillingen finder sted på Chateau la Coste, en fransk vingård, der er smukt placeret i kunstneren Paul Cézannes hjemegn i Provence. Ligesom sin franske forgænger arbejder Hein også med forskelle og gentagelser i sin kunst. Dette sker både, når han tematiserer åndedrættet, men også når hans udstillinger rummer utallige spejle, hvoraf nogle bevæger sig, hvorved rummet konstant ændres.

Cézanne arbejdede med naturens åndedræt, da han malede det samme bjerg, eller snarere – som den franske filosof Gilles Deleuze sagde om Monet’s åkander – hvert maleri han malede gentog det første maleri, men var aldrig det samme. Det, som gentages var originalens forskel. Forskellen er den skabende kraft, som muliggør noget, fx et nyt værk. Hos Hein er åndedrættet dét bjerg, der gentages. Hvert åndedrag er en gentagelse af en forskel, som skaber eller holder os mennesker i live. Dette synes at være den underliggende præmis i Your Way.

Læs resten her.